Vækkelsen – Et digt

​

På en skjult og tåget sti

hvor jeg for vild

i spejlets skov,

lyste dit lys i lamper,

langs uendelighedens vej.

som endnu kun kan anes,

findes lysets kilde,

som lyser fordi du er dig.

i fredens ro,

er stien nu en sti,

er porten nu en Port.

Den skinner når jeg kigger,

den synger når jeg lytter.

Dit lys, i mit.
Mit lyser med.
Dit lys i andres gennem mig.

Sammen føder vi en stjerne.