Længslen der blev knust – Fra en dagdrøm

For mange år siden havde jeg denne dagdrøm, som jeg siden tit har tænkt på. Nu er det tid at skrive den ned, da den giver mere mening for mig nu end den tidligere har gjort.

Det er sommer og solen skinner. Det er formiddag, på det tidspunkt hvor solen er begyndt at varme, men endnu ikke er skarp nok til at kunne brænde. I en frodig og grøn have, vandrer en ung mand legefuldt og søgende rundt. Han kigger undrende på de ting han møder, som om han søger at finde noget han ikke ved hvad er. Han ligner en der har gjort sådan længe. Som en naturlig del af ham søger han uskyldigt efter det som han ikke ved hvordan han skal genkende. Dette er hans længsel: At finde det som han ved er der, men ikke aner præcist hvad er.

Pludselig ser han det. Et par hundrede meter længere inde mod midten af haven, står et kæmpe stort smukt træ, højere og flottere end alle andre træer i nærheden. På det træ sidder der ét perfekt rødt æble og skinner til ham. Han bliver så glad! Der er det, det han søger efter! Endelig! Nu ved han hvad det var han skulle finde. Med stjerner i øjnene retter han sit fokus mod det flotte æble, og begiver sig med forhøjet fart imod det. Han kravler over buske, rundt om blomsterbede og hopper over forhindringer. Han slipper det ikke af syne. Han vidste der var noget han skulle finde, og nu var det inden for rækkevidde.

Efterhånden som han nærmer sig sit mål, skifter vejret pludseligt. Da han kommer tættere på det store træ, dannes der hastigt en kraftig tordensky som standser lige over det store træ´s top. Der regner en kraftig tordenregn over træet, ikke i resten af haven. Få meter før den unge mand kan række ud efter træstammen, slår et kraftigt lyn ned i træet. Det perfekte æble sprænges i atomer og er væk for evigt. Straks efter lynet havde slået ned, fordampede tordenskyen og forsvandt.

Vejret er nu perfekt igen. Alt er som før. Fuglende synger og solen varmer. Den unge mand så det hele, og fortvivlet og ulykkelig falder han sammen i gråd op ad en busk. Hvad nu? Nu havde han endelig fundet det han ledte efter, og så sprængtes det til atomer foran hans øjne? Han græder og er knust af fortvivlelse. Imens han sidder der og er ulykkelig, aner han ud af øjenkrogen noget som sker. Oppe på træets grønne krone er der noget der rumsterer. Det fanger hans opmærksomhed, og han kigger undrende op. Vandet fra den store tordensky har gødet jorden omkring træet, og pludseligt skyder det ene perfekte æble efter det andet frem, overalt, rundt på hele træet. I hundredevis! Der var ikke kun ét æble som før, men æbler i overflod. Det ene mere perfekt end det andet.

Den unge mand ser igen det hele ske. Han overraskes og glædes af naturens gave. Hans længsel som han fandt og troede han havde mistet, viste sig at være mere end han havde fantasi til at forestille sig. Hans glæde ved at finde det ene røde æble, blev efter fortvivlelsen over dets forsvinden, erstattet en en ufattelig taknemmelighed og følelse af overflod. En nåde og fred sænker sig over den unge mand. Nu har han fundet hans længsel, som han ubevidst søgte efter. Hans perfekte røde æbler i overflod, fra livets træ i paradisets have. Han står ved træets fod i fred og styrke, og er forbundet med haven omkring ham.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s